HARRYS FJELDTAXA

Vi er på kirkegården i Kvikkjokk i Lapland. En smuk gravsten. Kig engang på den.
Harry og hustruen Esther Skarin. Der mangler en oplysning.
Harry står på stenen, men han lever endnu. Men der er gjort plads til ham. Stenen står bare der og venter.
Harry bliver 82 år til oktober. Og han er en ganske særlig person. Jeg hørte om ham i vinter, da jeg var ved at forberede vores tur til Lapland 2014. Min god even Bodil Bach hørte om mine planer om at tage ind til Aktse og kigge 700 meter ned på Sarekdeltaet. Et Gudesyn kan jeg se på billeder.
– Så skal du forkorte vejen med en fjeldtaxa, som kører der, sagde Bodil Og hun ledte mig ind på et site på nettet.
Ganske rigtigt.
Harry Skarin bor i Tjåmotis, 30 km før Kvikkjokk. Om man riunger til ham, kan han køre de første 20 km ind i fjeldet af en såkaldte cykelvej. På forhånd varskoer han en same, som sejler fra Aktse ud til en bro og henter Harrys passagerer.
Og på den måde sparer man tre myggebefængte dages skovvandring fra Kvikkjokk og nordpå.
Hen over forsommeren ændrede vi planer og tog direkte til Kvikkjokk for med et helikopterløft at blive fløjet ind til Padjelanta.
Vi havde en hyggedag i Kvikkjokk, hvor vi blandt andet sejlede nogle timer i deltaet med Bjørn. Og besøgte kirken og kirkegården.
Og der dukkede Harry op.
Og den sælsomme nordlandske skik. At gøre klar på stenen.
De bedste hilsner til Harry og Kvikkjokkerne