CYKLISTERNES MORGENKAMP

I morges var en kvindelig cyklist ved at køre en dreng fra skolepatruljen ved Nyboder ned. Drengen måtte springe til side, mens den kvindelige cyklist bare hastigt fortsatte. Jeg blev fristet til at køre efter hende, og ganske rigtigt blev hun stoppet af et rødt lys 300 meter fremme -og naturligvis holdt hun næsten ude […]

CYKLISTERNES MORGENKAMP

Cyklister i København

I morges var en kvindelig cyklist ved at køre en dreng fra skolepatruljen ved Nyboder ned. Drengen måtte springe til side, mens den kvindelige cyklist bare hastigt fortsatte.
Jeg blev fristet til at køre efter hende, og ganske rigtigt blev hun stoppet af et rødt lys 300 meter fremme -og naturligvis holdt hun næsten ude midt i krydset, 5-10 meter foran de øvrige cyklister.
I mellemtiden havde jeg nået at øve mig på, hvad jeg ville sige, så jeg ikke bare blev opfattet som en selvretfærdig mandenar.
– Ærgerligt, at du ikke havde mulighed for at stoppe ved skolepatruljen, sagde jeg til hende.
– Jamen kender du ikke det, at man har skide travlt. Og jeg nåede ikke at se ham. Men vi kan vel alle begå en fejl.
– Det har du ret i. Men jeg tror, han blev bange.
– Jo, men jeg er lige flyttet til byen, og der er så meget stress på i morgentrafikken, at jeg ikke kan følge med. Så kører det hele op. Diskursen er sat! [sagde hun…] – Men så må du jo bryde stressen. Lige nu kører der nogle bag os på cyklestien. Om lidt begynder de at ringe med klokkerne. Men jeg er ligeglad.
– Det er en god pointe. Det har du sgu ret i. Jeg har også selv børn, der går i skole, så jeg ved godt, hvad du taler om. Så tak for hjælpen, sluttede kvinden. Og vore veje skiltes i næste kryds.
Hun rullede lidt langsommere ud i morgentrafikken, som eer een stor, stresset kamp.

Og kvinden gav mig faktisk noget at tænke over. Umiddelbart kan udsagnet: “Man bliver revet med” lyde som en forkølet undskyldning.
Men måske er det netop sådan, at morgentrafikken er et hjul, der ruller med topfart, og så bliver alle revet med.

Men hvorfor?

Og hvem satte hjulet igang?